Symptomer og behandling

LE Fysioterapi tilbyder en lang række forskellige behandlinger bygget på de nyeste behandlingsmetoder.

Du kan få behandlet de fleste lidelser i bevægeapparatet f.eks. ryg, nakke, skulder, knæ og ankelsmerter. Er du i tvivl, om fysioterapi kan hjælpe mod netop dine gener, så ring til mig eller send en mail.

Fysioterapeut

Din første konsultation

Tidsbestilling ved det første møde aftales typisk ved en telefonsamtale.

For at få tilskud fra sygesikringen skal der være en henvisning fra din egen læge. Henvisningen skal medbringes ved første konsultation.

Har du en sundhedsforsikring, dækker den ofte udgifter til fysioterapi, og i det tilfælde kræves der ikke henvisning fra læge. Inden du møder til første konsultation bedes du undersøge, om din sygeforsikring giver tilskud.

Ved den første konsultation startes der med en grundig undersøgelse. Efterfølgende vil du blive informeret om årsager f.eks. til dine smerter og få vejledning og svar på spørgsmål. Det videre forløb planlægges sammen med dig.

Den videre behandling

Der igangsættes et behandlingsforløb, der er individuelt tilpasset til at reducere og fjerne netop dine gener. Sideløbende med din behandling vil du blive sat i gang med aktiviteter, som styrker din krop og mindsker risikoen for at problemet opstår igen.

Som autoriseret fysioterapeut samarbejder jeg med din læge. Ved afsluttet behandling sender jeg en fysioterapeutisk status til din læge. Der kan også sendes status til andre instanser f.eks. kommunen.

Hjemmebehandling

Der er mulighed for fysioterapi i hjemmet, hvis du er gangbesværet eller af anden årsag ikke kan komme hen til klinikken. Kontakt mig og lad os tale om mulighederne for hjemmebehandling, så forløbet passer til dine behov.

Afbud

Afbud bedes meldt senest dagen før, idet der ellers vil blive opkrævet et udeblivelsesgebyr.

Prøv akupunktur

Lindrer muskelsmerter