GLAD Ryg – Et nyt træningsforløb til dig med rygsmerter

LE Fysioterapi tilbyder nu GLAD Ryg til dig, som har længerevarende eller tilbagevendende rygsmerter.

GLA:D® RYG er uddanelse af dig som patient og samtidig en træningsform baseret på bedste evidens for rygbehandling og udviklet i samarbejde med patienter og behandlere på Syddansk Universitet.

LE Fysioterapi er blandt de første i Danmark, der er blevet certificeret til GLA:D® Ryg konceptet.

Formålet med GLA:D® Ryg er, at patienter får viden og redskaber, der hjælper dem til færre rygsmerter, og til at fungere bedre med de smerter der er.

Til GLAD Ryg træningen skal du have tøj på, du kan bevæge dig i, men du behøver ikke have specielt idrætstøj eller sko. Du kan have indendørs sko med eller træne i bare tæer.

 

GLA:D® Ryg forløbet består af:

  • ​Et indledende besøg hvor vi fastlægger dit startniveau for træning og drøfter dine mål
  • ​To gange undervisning om ryggen, smerter og hvad du selv kan gøre
  • ​16 gange vejledt, individuelt tilpasset træning over otte uger
  • ​Et afsluttende besøg hvor vi tester hvor meget du har forbedret dig og drøfter din videre plan
  • ​Indsamling af oplysninger om hvordan det går dig i et register for at blive klogere på rygsmerter og rygbehandling

 

Hvad er GLA:D® Ryg?

GLAD Ryg er et nyt behandlingstilbud til patienter med langvarige eller tilbagevendende rygsmerter, der påvirker hverdagen negativt. Tilbuddet er udviklet af forskere og behandlere på Syddansk Universitet. GLAD Ryg konceptet giver dig information om rygsmerter samt den relevante træning med henblik på at genopbygge ryggens ressourcer og funktion bl.a. gennem forbedret styrke, udholdenhed og koordination.

Programmet følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger for behandling af patienter med rygsmerter og bygger på principper for hjælp-til-selvhjælp på samme måde som GLA:D® for patienter med knæ- og hoftesmerter.

Varemærket GLA:D er registreret af Syddansk Universitet og kan kun anvendes af klinikere, der er certificerede af SDU_BLACK_RGB.

Hvordan foregår det?

Træningen foregår på måtter med eller uden elastikker, det er specifikke øvelser som laves stående eller liggende. Alle kan være med, der er ikke øvelser med løb og hop. Hver især laver det antal gentagelser af øvelserne som vi sammen finder bedst.

Mandage kl. 17.30 og Onsdage kl 15.00 i Sdr. Omme multicenter
opstart mandag den 18.6.2018 og 9 uger frem

GLAD Ryg